Traditioner og tilbagevendende aktiviteter:
I Bifrost holder vi fast i de traditioner, der er en del af den danske kulturarv. Det giver børnene et indblik i kultur og kulturelle forståelser, som vi gerne vil være med til at give videre til børnene. Traditioner er gentagelsens glæde og giver børnene tryghed
Fastelavn: Storbørnsgruppen afholder fastelavn på Stenslundscenteret. Resten af børnene slår katten af tønden i deres afdeling. Børnene må gerne komme udklædt, når der skal slåes katten af tønden. Vi arbejder med at lave fastelavnspynt så der er pynt på stuerne.
Påske: Vi får besøg af påskeharen, der måske har påskeæg med til os, dagen før ferien. Børnene kommer ud på legepladsen og skal lede efter æggene. Vi klipper forskelligt påskepynt og måske sår vi karse.
Sankt Hans: Der bliver lavet en heks der bliver brændt af på bålet. I børnehaven taler vi om, hvorfor vi afholder Skt. Hans.
Sommerfest: Der bliver afholdt sommerfest i hver afdeling. Det er oftest i september det bliver afholdt, hvor der hygges med mad og måske børnene kommer med et lille indslag.
Juletiden: I november begynder børnene at lave hemmeligheder, de får med hjem lige inden ferien. I løbet af december er børnehavebørnene samt de ældste vuggestuebørn i kirke til en børnegudstjeneste.
Der er Lucia optog, hvor ældste børnene går Lucia i afdelingerne og på Stenslund Centret.
Hvert år har vi en eftermiddag inden jul et forældre arrangement, hvor vi serverer kaffe og æbleskiver. Her får I også de ting med hjem, som jeres børn har lavet i løbet af december.
Forældrekaffe: Indimellem har vi forældrekaffe. Hvor I forældre kan komme og få en kop kaffe og en snak med andre forældre og personalet.
Bedsteforældredag: Der er bedsteforældredag en gang om året. Her bliver bedsteforældrene inviteret til at komme og opleve, hvor deres børnebørn går i dagtilbud og hvad de laver, når de der.
Motionsdag: Vi har hvert år en fælles motionsdag, som afholdes den sidste fredag inden efterårsferien. Det kan enten være i form af et pindsvineløb på legepladsen eller drageløb på bakken.